Vihiga District Hospital

I Mbale ligger Vihiga District Hospital, hvor jeg er sammen med Lærke. Hospitalet er inddelt i in-patient og out-patient. Out-patient fungerer lidt ligesom en praktiserende læge i Danmark. Her kommer de ind til konsultationer og hvad de ellers kommer med. In-patient er resten af hospitalet, og er inddelt i forskellige afdelinger. På Vihiga District Hospital er der en barselsafdeling samt fødselsstue, kvindeafdeling, mandeafdeling, psykiatrisk afdeling, operationsstue og en pediatrisk afdeling. Indtil videre har jeg været på operationsstuen i en dag til kejsersnit, og resten af tiden har jeg været på barsels/fødselsstuen, hvor jegefterhånden selv har foretaget fødsler. Jeg har aldrig før jeg kom her, set en fødsel, så jeg ved ikke særlig meget om, hvordan det foregår hjemme i Danmark. Jeg ved kun, at jeg synes det foregår meget brutalt her. Kvinderne ligger på den ene og samme fødestue med tre brikse kun adskilt af et gardin. Her ligger de fra deres veer starter - uden andet end den briks de ligger på. Uden madras. Mens de ligger her blottet for alt og alle render folk ind og ud af rummet - og undervejs bliver de undersøgt, hvor meget de efterhånden har åbnet sig. Der findes ikke noget personlig hygiejne - hverken før eller efter de undersøges, og de ligger i deres eget blod og udskillelser indtil efter fødslen. Hvis fødslen ikke går som den skal og moderen har svært ved at få barnet ud, så er der en der hopper op på briksen og skubber oppefra på maven for at hjælpe babyen ud, og hvis det ikke hjælper, så klipper de åbningen større med en saks uden bedøvelse.

På hospitalet sker der generelt ikke særlig meget. Lægerne strejker, så derfor er der mange patienter der undgår at komme, fordi det i forvejen er meget dyrt for dem. Derfor er der ikke så mange patienter indlagt for tiden, og på en dag er der hvad der svarer til en time til to timers arbejde og højst to fødende kvinder.

Når jeg kommer tilbage fra Mount Kenya skal jeg på family planning, hvor gravide kvinder kommer til konsultation før og efter fødslen, og børnene bliver undersøgt og vaccineret her. Efter family planning skal jeg på kvindeafdelingen, som er både en kirurgisk og medicinsk afdeling, så her vil være mange forskellige tilfælde. På trods af at der ikke er så mange arbejdsopgaver har jeg været rigtig glad for at være på barsels/fødselsstuen, men jeg glæder mig også til at være med på de andre afdelinger:)

 



I går da vi mødte ind på hospitalet havde politiet været der med en lille pige. Hun er blevet efterladt af sin mor og blev fundet i en busk. Nu skal hun være på hospitalet i et stykke tid inden hun kommer hen på et børnehjem. Mig og Lærke har navngivet hende Sofia, og vi har nusset om hende de sidste to dage:) Der er ikke så mange andre på hospitalet der tager sig af hende - hun ligger i et rum helt alene. Da vi først kom ind til hende lå hun i sin seng og skreg og var smurt ind i afføring. Så jeg badede hende og gav hende rent tøj på og bagefter gav vi hende varm mælk. Da vi kom ind til hende i morges lå hun ligesom morgenen før. Hospitalet har ikke nogle bleer tilgængelige og har kun aflagt tøj, så jeg tog ned på markedet i byen og købte bleer og salve og sparkedragter. Vi kommer ikke tilbage på hospitalet før næste uge, så jeg håber hun kommer til at have det godt.

 

Jeg savner jer alle sammen meget derhjemme:) Jeg laver et nyt indlæg om min tur når jeg kommer hjem fra Mount Kenya i starten af næste uge:) Stort knus og MANGE tanker!

Mbale

Kære alle:)

Vi er kommet godt ud til vores værtsfamilie og er faldet rigtig godt til. Vi bor i en lille bitte by der hedder Mbale i Vihiga District. På kortet er Mbale alt for lille til at være på, men det ligger mellem Kisumu og Kakamega i Vestkenya:) Vi bor hos Serah - en rigtig african mama. Hun har tre voksne børn, og de to af dem er også sygeplejersker. Hendes mand døde for mange år siden, så hun bor i huset for sig selv. Hendes bror er HIV-smittet og er blevet efterladt af sin kone sammen med sin søn. Han er lam i den ene side af kroppen efter et hjerteanfald, så Serah tager sig af hans søn, der bor i huset sammen med hende. Serah er forretningskvinde og arbejder et sted i Mbale. Hun har to ansatte i huset - en husholderske og en stalddreng. Josephine kommer hver dag fra morgen til eftermiddag og gør rent og vasker tøj og tager opvasken fra aftenen før. Hun tjener 2500kshs om måneden og er hvad der svarer til 175kr. Stalddrengen bor i en lille lerhytte ved siden af stalden - det er vigtigt at han sover tæt på dyrerne, da der ellers er chance for at de bliver stjålet om natten. Han står op hver dag kl 4 for at malke køer, og hans arbejdsdag slutter først klokken 5. Han tjener 3000kshs om måneden og er ca 210kr. Han spiser med hver dag, så de penge han tjener giver han til hans forældre, der bor et sted i nærheden.

Vi bor i det gule hus til højre. Serahs søn bor i huset til venstre:)

 

Jeg har ikke set en eneste fugl i vores have - vi har flavermus flyvende rundt i stedet. De er flere hundrede stykker der sidder i træerne og flyver rundt hele dagen. Sjovt som jeg troede at flavermus var et nattedyr...

 

Vores første morgen i huset. Her får vi brød og ananas. Jeg har til min lykke fundet havregryn i Nakumat så det har jeg spist hver morgen lige siden. Nakumat er et stort indkøbscenter der ligger rundt omkring i hele landet. Vi har små kiosker i Mbale, men hvis vi skal købe ind tager vi til den nærmeste Nakumat i Kisumu -. Kenyas tredje største by. Det tager ca en halv time at komme dertil med en matatu, og det koster mellem 80 og 100kshs (6-8kr).

 

Her er Serah:) Vi var med i kirke den første søndag vi var her. Den er ikke særlig stor, og ligger omme i baghaven. I Kenya går man i kirke hver søndag, og fordi der ligger så mange kirker rundt over det hele, så er det meget intimt med antallet der kommer i kirken. Det foregår ikke helt som hjemme i Danmark, Serah var for eksempel oppe at holde tale - hun snakkede om navngivning af børn, og de synger sange og spiller på instrumenter. Man giver også et bidrag til forskellige ting hver gang man går i kirke. Serah introducerede os for hele kirken, men vi er de eneste hvide i Mbale, så alle kender os i forvejen. De synes alle at det er helt fantastisk og vildt morsomt når vi kommer gående i byen, så det er svært at gå i fred, for alle vil gerne snakke:)

 

Lærke og jeg lavede pandekager til Serah og resten af familien en af dagene. Det var de glade ved:)

 

Nabobørnene nåede også lige at komme forbi til en lille pandekage:)



Her er jeg på vej til at gå i bad. Vi har vand indlagt i huset, men vi har ingen bruser der virker, så vi bader i vand over en balje. Til gengæld har vi ikke noget varmt vand, så det varmer vi op på gaskomfuret i køkkenet. Faktisk har vi slet ikke haft  noget vand i 3 uger nu, for der er noget galt med vandrørerne. Der er ikke nok tryk på så det kan ikke komme ud af hanen. Så nu henter Josephine vand ind hver dag fra beholderen ude i haven.

 

På badeværelset:)

Vi besluttede os en dag for at se og sejle på Victoria søen i Kisumu. Vi sejlede i to timer ud til en lille bitte ø, der ikke var større end at vi kunne blive vist rundt på en time - og på øen bor der kun 30. Bagefter sejlede vi to timer tilbage igen. På Victoriasøen svømmer små grønne planter rundt, og gør søen til noget særpræget. Udover det er det en ret kedelig tur. Der er ikke så meget andet at se.

Nogle af børnene på øen. Da vi skulle sejle tilbage gav vores guide dem vores skrald som vi havde lagt i båden. Den ene fik mit tomme youghurt bæger, som jeg havde spist på vej dertil. Det blev han rigtig glad for. Meget underlig ting at give dem til gengæld.

Vi var i en weekend blevet inviteret til Kakamega, hvor Peter og Helle bor. Kagamega ligger ca tre kvarters kørsel væk i en matatu, og koster det samme som til Kisumu. Her var vi på et stort secondhand-marked, som kun er der om lørdagen. I Kakamega kører der cykel-taxier rundt i hele byen. Her sidder man bagpå på en lille pude. Det koster mellem 20 og 50kshs for en tur (1,5-3,5kr). Meget hyggeligt og anderledes:)

En lille baby hjemme hos Peter og Helle:)

Efter markedet blev vi inviteret hjem til frokost:)

Lørdagen efter tog mig og Lærke på secondhand-markedet igen. Vi skal bestige Mount Kenya - og tager faktisk afsted i morgen tidlig. Mere om det når vi er vendt hjem igen i næste uge:) På toppen af Mount Kenya ligger sne, så vi havde brug for at shoppe noget varmt tøj til turen:)

Når det regner i Kenya, så regner det rigtig meget. Vi blev sat af matatuen ude på vejen ved vores hus - og jeg nåede at blive helt gennemblødt inden vi nåede at løbe ind. Det regner ret meget i det område vi er i, selvom det normalt ikke burde regne så meget i denne sæson. Vi har høj sol og blå himmel hver dag, men det regner stort set hver eftermiddag. Og når det regner har vi som regel også strømsvigt. Det kommer heldigvis i de fleste tilfælde tilbage hurtigt igen:)

 

Ude i haven har vi en stald med tre store malkekøer, som mig og Lærke var med ude at malke en dag. Det var specielt. I Kenya bruger man gerne en malkeko i ti år, og så slagter man den bagefter og spiser den. Det er lidt derfor at deres kød er en del og alligevel ret sej at spise.

Elefant-børnehjemmet + Kibera

Fra platformen blev vi kørt til YMCA hotel i Nairobi, hvor vi ankom om eftermiddagen. Herefter var det meningen at vi skulle besøge Kibera - Afrikas største slumkvarter. Desværre på grund af misforståelser, kom vi ikke afsted. I stedet spiste vi Frozen youghurt i Village Market - et shoppingcenter udenfor Nairobi, der er ejet af den amerikanske ambassade. Dagen efter, om mandagen, havde vi møde med Mary fra Action Aid hele dagen. Her blev vi forberedt på at komme ud til vores værtsfamilier og starte på hospitalet. Meningen var herefter, at vi skulle med en bus videre til vores værtsfamilier tirsdag morgen, men for nogle af os var der ikke plads i de busser vi skulle med, og kunne derfor først tage afsted onsdag morgen. Så tirsdag besøgte mig og Lærke et elefant-børnehjem i Nairobi, hvor efterladte eller skadede baby-elefanter er blevet fundet og bor, indtil de er store nok til at blive sluppet fri i naturen igen. Om eftermiddagen havde vi tid til at besøge Kibera.

Yndlings fro-yo. En hel frozen-youghurt-butik, hvor man selv tager forskellige slags smage af frozen youghurt i et bæger og putter al det topping på bagefter som man overhovedet har lyst til af forskellige frugter, chokoladestykker, kerner, slik og meget mere. Og så betaler man efter hvor meget den vejer i alt:)

Elefanterne drikker mælk fra sutteflaske

Elefanten - mit yndlings over alle yndlingsdyr:)

 

Efter vi havde besøgt elefantbørnehjemmet havde vi en aftale med en guide, der skulle hente os og vise os rundt i Kibera. I Kenya kører de fleste på African-time og kan ikke finde ud af at komme til en aftalt tid. Vi ventede på ham i ca 2 timer, men brugte al tiden på pizza og shopping i et center, der lå lige i nærheden, så det gjorde ikke så meget lige på det tidspunkt. Men ellers er det virkelig en belastning, alting går i sneglefart her.

 

Kibera - en kæmpe oplevelse at opleve.

Global Platform 26.08.2012-02.09.2012

Ugen efter vores ankomst mødtes vi med de andre studerende fra skolen, der også skal være i praktik i Kenya på samme modul som os. De ankom tidligt om morgenen forrige søndag, så vi mødtes med dem i lufthavnen. Herfra blev vi kørt til Platformen i Nanyuki ca. 4-5 timers kørsel fra Nairobi. Faktisk ligger platformen i en lille landsby, der hedder Daraja. Den ligger ca 20km uden for Nanyuki, men det tager en time at køre, fordi vejene er så hullede og bumpede. Selve stedet på platformen deler vi med Daraja secondary school, hvilket svarer til gymnasiet i Danmark. Det er en pigeskole, og mange af pigerne bor på skolen, fordi de kommer fra forskellige steder i landet. Det er et Amerikansk par, der for 4 år siden startede skolen og også udlejede lokaler til Global Platform, som før lå på Zanzibar.

Vi er 16 studerende, der er på platformen sammen, og vi er fordelt på to værelser. Maden på platformen er pretty much the same. Bønner med ris eller bønner med majs. Med undtagelse fik vi en aften serveret ugali. Ugali er en af deres nationalretter og er lavet af majsmel og vand, der under omrøring bliver varmet op og ender med at blive en meget kompakt grød, som de spiser ligesom ris. Vores drikkevand er kogt regnvand, og vi bader i renset flodvand. På platformen er der meget lidt (læs: intet) mobilsignal, og der er strøm hver dag fra kl. 18-22.

Mens vi har været på platformen har vi haft et fastsat program, hvor vi har haft diverse undervisning i bl.a. afrikansk kultur, fattigdom og swahili. Swahili er sammen med engelsk Kenyas nationalsprog, men Kenya er inddelt i 42 stammer, og alle stammer snakker hver deres sprog - udover swahili og engelsk. For dem der går i skole foregår alt undervisningen på engelsk, og de bruger det meget i deres hverdag og på deres arbejde. De som ikke snakker engelsk er dem som ikke har gået i skole.
På platformen fik vi også undervisning i HIV og AIDS - Kenya har en befolkning på 40 millioner, og ca. 1,5 million lever med HIV. Og så så vi en aften en dokumentar om kvindelig omskæring. Omskæring af piger er meget udbredt i Kenya, selvom lovgivningen forbyder det. Pigerne lader sig omskære af deres mødre, fordi det ligger til deres kultur. Mange piger bliver omskåret uden deres egen tilladelse, og mange piger flygter for at undgå det. Derfor er der også mange piger der bliver omskåret mens de er små, så de ikke kan gøre modstand. Piger omskæres af flere forskellige grunde, og omskæres bl.a. fordi der menes, at en pige kun kan blive gift, hvis hun er omskåret og ikke har været sammen med andre mænd. Andre mener, at klitoris er kvindens maskuline del, og derfor skal skæres væk. Og så er der andre der mener, at pigerne blot skal have skåret det overflødige væk så de bliver rene.

Nogle af de andre søde piger på platformen:)

James lærer os om afrikansk kultur:)

Rainy day på platformen. Faktisk regner det en del i Kenya - på trods af at de har regntid i foråret. Det er meget forskelligt, hvor i landet der kommer meget regn. Hele vores første uge havde vi ikke meget regn. Nogle dage kom der et skybrud tidligt om morgenen eller om natten, men så har det klaret op og været dejligt vejr resten af dagen. Mens vi var på platformen var det for det meste skyfrit og solskin hele formiddagen og hen ad dagen, men så regnede det om eftermiddagen.

En 3. klasses klasselokale på den lokale skole i Daraja. Desværre havde de ferie, så der var helt tomt.

Ugali. Vi spiste hver dag sammen med pigerne fra Daraja-skolen.

Efter vi havde spist skulle alle vaske sin opvask i de her baljer. De første to er fyldt med sæbe - den første er til kopper og den anden er til bestik og tallerkener. De to sidste er rent vand, og tingene skulle først skylles i den første, og bagefter i den sidste. Baljerne stod fremme hele dagen og blev brugt til dagens alle tre måltider. 

Nogle af pigerne på Daraja-skolen til en matematik-undervisning

 

Undervisningen på platformen har hver dag været kombineret med nogle ekskursioner. En eftermiddag var vi tre og tre ude hos nogle lokale familier i Daraja og skulle lave aftensmad sammen med dem.

Vi besøgte familien her. Huset har to rum. Det første rum bliver brugt som køkken. De laver mad over et bål inde i huset, og alt madlavning foregår på jorden. Ved siden af bålet er der to senge med sovepladser til fire. Det andet rum blev brugt som spisestue.

Ris, bønner og kartofler.

I Kenya er matatu'er det mest populære transportmiddel. Det foregår sådan, at hver matatu har en fast rute, men der er ikke noget der hedder køreplaner. Ved endestationen kører matatuen først når den er helt fyldt. Der er plads til 14, men de fylder den gerne til bristepunktet. Vi kørte en dag i en matatu der var fyldt med 23 voksne kvinder og mænd. I mellemgangen sætter de en lille træplade mellem de to sæder så der er sideplads til en ekstra - og når alle siddepladserne er fyldte klemmes der flere imellem - ellers kan de lige stå på dørtrinet og holde fast i taget mens matatuen kører med åben dør. Når matatuen skal have passagerer med fra vejen er der ikke bestemte stoppesteder. Man stiller sig i vejkanten og venter på at matatuen kommer og samler en op, og ligeledes bliver man sat af når man giver besked. Denne her matatu havde platformen lejet en dag vi skulle ind til byen i Nanyuki.

En aften fik vi besøg af nogle masaier, der dansede masaidans sammen med os:)

Farven på vandet der kom ud af bruseren

Lørdag på platformen havde vi day-off, så vi var nogle stykker der tog til Thomsons Falls tre timers kørsel derfra. Det er det højeste vandfald i Kenya og er 74 meter højt og meget smukt.

 

 

Fællesbillede ude foran platformen lige inden vi skulle tilbage til Nairobi:)