Mbale

Kære alle:)

Vi er kommet godt ud til vores værtsfamilie og er faldet rigtig godt til. Vi bor i en lille bitte by der hedder Mbale i Vihiga District. På kortet er Mbale alt for lille til at være på, men det ligger mellem Kisumu og Kakamega i Vestkenya:) Vi bor hos Serah - en rigtig african mama. Hun har tre voksne børn, og de to af dem er også sygeplejersker. Hendes mand døde for mange år siden, så hun bor i huset for sig selv. Hendes bror er HIV-smittet og er blevet efterladt af sin kone sammen med sin søn. Han er lam i den ene side af kroppen efter et hjerteanfald, så Serah tager sig af hans søn, der bor i huset sammen med hende. Serah er forretningskvinde og arbejder et sted i Mbale. Hun har to ansatte i huset - en husholderske og en stalddreng. Josephine kommer hver dag fra morgen til eftermiddag og gør rent og vasker tøj og tager opvasken fra aftenen før. Hun tjener 2500kshs om måneden og er hvad der svarer til 175kr. Stalddrengen bor i en lille lerhytte ved siden af stalden - det er vigtigt at han sover tæt på dyrerne, da der ellers er chance for at de bliver stjålet om natten. Han står op hver dag kl 4 for at malke køer, og hans arbejdsdag slutter først klokken 5. Han tjener 3000kshs om måneden og er ca 210kr. Han spiser med hver dag, så de penge han tjener giver han til hans forældre, der bor et sted i nærheden.

Vi bor i det gule hus til højre. Serahs søn bor i huset til venstre:)

 

Jeg har ikke set en eneste fugl i vores have - vi har flavermus flyvende rundt i stedet. De er flere hundrede stykker der sidder i træerne og flyver rundt hele dagen. Sjovt som jeg troede at flavermus var et nattedyr...

 

Vores første morgen i huset. Her får vi brød og ananas. Jeg har til min lykke fundet havregryn i Nakumat så det har jeg spist hver morgen lige siden. Nakumat er et stort indkøbscenter der ligger rundt omkring i hele landet. Vi har små kiosker i Mbale, men hvis vi skal købe ind tager vi til den nærmeste Nakumat i Kisumu -. Kenyas tredje største by. Det tager ca en halv time at komme dertil med en matatu, og det koster mellem 80 og 100kshs (6-8kr).

 

Her er Serah:) Vi var med i kirke den første søndag vi var her. Den er ikke særlig stor, og ligger omme i baghaven. I Kenya går man i kirke hver søndag, og fordi der ligger så mange kirker rundt over det hele, så er det meget intimt med antallet der kommer i kirken. Det foregår ikke helt som hjemme i Danmark, Serah var for eksempel oppe at holde tale - hun snakkede om navngivning af børn, og de synger sange og spiller på instrumenter. Man giver også et bidrag til forskellige ting hver gang man går i kirke. Serah introducerede os for hele kirken, men vi er de eneste hvide i Mbale, så alle kender os i forvejen. De synes alle at det er helt fantastisk og vildt morsomt når vi kommer gående i byen, så det er svært at gå i fred, for alle vil gerne snakke:)

 

Lærke og jeg lavede pandekager til Serah og resten af familien en af dagene. Det var de glade ved:)

 

Nabobørnene nåede også lige at komme forbi til en lille pandekage:)



Her er jeg på vej til at gå i bad. Vi har vand indlagt i huset, men vi har ingen bruser der virker, så vi bader i vand over en balje. Til gengæld har vi ikke noget varmt vand, så det varmer vi op på gaskomfuret i køkkenet. Faktisk har vi slet ikke haft  noget vand i 3 uger nu, for der er noget galt med vandrørerne. Der er ikke nok tryk på så det kan ikke komme ud af hanen. Så nu henter Josephine vand ind hver dag fra beholderen ude i haven.

 

På badeværelset:)

Vi besluttede os en dag for at se og sejle på Victoria søen i Kisumu. Vi sejlede i to timer ud til en lille bitte ø, der ikke var større end at vi kunne blive vist rundt på en time - og på øen bor der kun 30. Bagefter sejlede vi to timer tilbage igen. På Victoriasøen svømmer små grønne planter rundt, og gør søen til noget særpræget. Udover det er det en ret kedelig tur. Der er ikke så meget andet at se.

Nogle af børnene på øen. Da vi skulle sejle tilbage gav vores guide dem vores skrald som vi havde lagt i båden. Den ene fik mit tomme youghurt bæger, som jeg havde spist på vej dertil. Det blev han rigtig glad for. Meget underlig ting at give dem til gengæld.

Vi var i en weekend blevet inviteret til Kakamega, hvor Peter og Helle bor. Kagamega ligger ca tre kvarters kørsel væk i en matatu, og koster det samme som til Kisumu. Her var vi på et stort secondhand-marked, som kun er der om lørdagen. I Kakamega kører der cykel-taxier rundt i hele byen. Her sidder man bagpå på en lille pude. Det koster mellem 20 og 50kshs for en tur (1,5-3,5kr). Meget hyggeligt og anderledes:)

En lille baby hjemme hos Peter og Helle:)

Efter markedet blev vi inviteret hjem til frokost:)

Lørdagen efter tog mig og Lærke på secondhand-markedet igen. Vi skal bestige Mount Kenya - og tager faktisk afsted i morgen tidlig. Mere om det når vi er vendt hjem igen i næste uge:) På toppen af Mount Kenya ligger sne, så vi havde brug for at shoppe noget varmt tøj til turen:)

Når det regner i Kenya, så regner det rigtig meget. Vi blev sat af matatuen ude på vejen ved vores hus - og jeg nåede at blive helt gennemblødt inden vi nåede at løbe ind. Det regner ret meget i det område vi er i, selvom det normalt ikke burde regne så meget i denne sæson. Vi har høj sol og blå himmel hver dag, men det regner stort set hver eftermiddag. Og når det regner har vi som regel også strømsvigt. Det kommer heldigvis i de fleste tilfælde tilbage hurtigt igen:)

 

Ude i haven har vi en stald med tre store malkekøer, som mig og Lærke var med ude at malke en dag. Det var specielt. I Kenya bruger man gerne en malkeko i ti år, og så slagter man den bagefter og spiser den. Det er lidt derfor at deres kød er en del og alligevel ret sej at spise.